URBANblog

09.05.08

Kære PostDanmark

Kategoriseret under Post Danmark, brok, dårlig planlægning, undskyld mig by dikkedarer

Fakturanummer 3200000207826xx

Fra: dikkedarer

Sendt:

9. maj 2008 17:05:31

Til:

skrivpost@post.dk

Kære PostDanmark

Jeg har netop modtaget et Manglende Porto Servicebrev om at en af mine forsendelser ikke havde nok porto på og at I allernådigst lader mig slippe for at betale bøden/afgiften/administrationsgebyret. Jeg takker for dette samt at min forsendelse nåede frem til modtageren alligevel - det er service.

DOG vil jeg godt lige sige, at jeg rent faktisk købte porto i form af et frimærke i en postbutik i en 7/11, hvor forsendelsen blev både målt og vejet, og derefter fik jeg udleveret et småtteri af et frimærke på vistnok 20,50 kr. Jeg har naturligvis ikke noget bevis på dette, da min forsendelse er sendt som brev. Dette frimærke kunne jeg så selv få lov til at slikke på og sætte på min forsendelse og smide det hele i en postsæk. Det må så åbenbart være gledet af under håndteringen.

Som det måske antydes på billedet af min forsendelse, havde jeg tapet den temmelig godt til, så der ikke skulle ske noget med den undervejs. Jeg havde så desværre ikke lige taget højde for frimærket - dumt af mig. Jeg tænker, at dette ikke kun er sket for mig, hvilket må irritere en del kunder (og det er jo ikke ligefrem det, I har brug for lige nu).

Og nu kommer der så et løsningsforslag (eller to):

1. Lav frimærkerne større og udform dem som et klistermærke med overordentlig stærk klister (som man bl.a. gør i England).
2. Opstil en rulle tape i postbutikken/posthuset, så folk selv kan sikre deres dyrt indkøbte frimærker.

Jeg ville klart foretrække den første løsning, men det er jo op til jer, og ideen er hermed givet videre, uden gebyrer. I overvejelserne kunne indgå kundetilfredshed, som med stor sandsynlighed ville stige pga. færre portobreve/regninger.

I øvrigt vil jeg gerne sige, at jeg er yderst tilfreds med jeres service, min post (og reklamer, som jeg gerne vil modtage) kommer altid til tiden, og både mit postbud og pakkepostbud er venlige og fleksible mennesker.

Venlig hilsen

Dikkedarer

 

Så må vi se, hvad de siger til den…

3 Comments »

  1. Mikon Sekai said,

    June 5, 2008 at 7:40

    Hej Dikkedarer

    Ikke fordi jeg skal forsvare post danmark,
    men de har allerede lavet sådan nogen mærker.

    De hedder bare frankerings mærker og kan bla. købes på post danmarks hjemmeside. jeg bruger dem frem for frimærker medmindre at jeg har en limstift ved hånden for frimærker er ikke særlige pålidelige.

    Det andet du forslår med tapen er nok ikke en god ide, for så vidt jeg kan huske (efter en lang klage samtale med kundeservice) må man ikke klister noget over sine frimærker. Det havde noget med deres soterings maskiner eller sådan noget at gøre.

  2. dikkedarer said,

    June 5, 2008 at 7:57

    Ja, det ved jeg jo så nu, efter jeg fik svar fra PD: http://dikkedarer.urbanblog.dk/2008/k%c3%a6re-postdanmark-ii/ :)

    (jeg har i øvrigt aldrig fået svar på ovenstående, men måske skulle jeg prøve deres nye post-blog og se om der er bid der!

    Og når de her mærker er så fremragende, hvorfor i alverden kan man så ikke købe dem på posthuset??

    Jeg tror det med klisterbånd over frimærker har noget at gøre med, at de ikke kan stemple dem, og så kan man jo bruge dem igen, men altså, hvad skal man gøre, når lortet ikke vil sidde fast??

  3. KIm Marstrand said,

    October 30, 2008 at 13:14

    Bare et lille suk i det store hav. Jeg er taxavognmand Roskilde, Min bil blev skadet og jeg rekvirerede en rekvisition fra en forening jeg er medlem af. Denne rekvisition skal jeg bruge således at jeg kan få noget erstatning når bilen er på værksted. Foreningen fik min adresse så jeg kunne have rekvisitionen hurtigst muligt. Jeg har ventet på brevet i fire dage. Det viser sig at brevet er sendt retur til foreningen. Med mindre at min adresse er lavet om eller nedlagt må det ikke ske. Jeg har boet her i lige knapt 25 år. Det er vigtigt at jeg får min post.
    Taxavogmand
    Kim Marstrand
    Ejboparken 23 2.mf
    4000 Roskilde.

Skriv en kommentar